Introduktion
Altså, altid disse forventninger til jul... Du forventer et lækkert måltid, og nogle håber ikke, at det er fisk (overgang fra sketchen "Hvordan smager julen?").
Forventninger og håb spiller også en stor rolle i juletiden. Jeg forventer en gave i aften og håber, at det er en drone.
Det var en lille spøg, jeg har allerede en drone, jeg sparede den op for to år siden.
Det modsatte af håb er frygt. Jeg forventer en gave i aften, og jeg er bange for, at det er uafgjort.
Men lad os forlade disse tåbeligheder - selv om jeg måske har berørt nogle menneskers meget reelle håb og frygt - og se på en juletekst fra Det Gamle Testamente (Esajas 9:1-6; NL):
Håb for et folk i mørke
Det første vers er citeret i Det Nye Testamente i Matthæus 4:15,16, hvor Jesu Kristi flytning til Kapernaum beskrives, der ligger nordvest for Galilæas Sø, i det, der dengang var Zebulon- og Naftali-stammernes land.
Det betyder, at dette klare lys fra teksten i Det Nye Testamente er relateret til Jesus.
Man skal vide, at i det foregående kapitel, i Esajas 8, blev der beskrevet en tid med mørke for Israels folk, som kom ved at vende sig bort fra Gud. Der var frygt for en overmægtig fjende, og der var okkulte metoder, som ofte går hånd i hånd med frygt.
Og nu er der blevet annonceret et lys. Jeg satte bare lighedstegn mellem mørke og frygt, hvilket måske ikke altid passer. Men i mørket kan man ikke se et mål, man kan ikke se, hvad der kommer, og det virker ret truende og skræmmende.
Det klare lys viser dig målet og vejen.
På den nordlige halvkugle falder julen i den mørke tid, og man ser altid en masse julelys overalt. Indimellem har jeg den ubehagelige tanke, at elektriciteten endnu ikke er dyr nok, men jeg forstår, at mange mennesker lider under mørket, og at julebelysning hjælper. Og med LED'er er det ikke længere så dyrt, så jeg skubber denne grimme tanke væk igen.
Jesus Kristus er vores håb, vores lys. Hvis du kan tage denne sætning, som du sikkert har hørt tusindvis af gange, med dig igen, så er dette år allerede en dyrebar jul.
Joy
Det andet vers er lidt mere specifikt:
"mangfoldiggør folket": du tilhører ikke længere kun nogle få, du er ikke længere alene. I mørket føler man sig ofte alene, fordi man ikke kan se de andre. Lyset viser os også vores næste, vores medbroder, vores medsøster.
"Glæde i Gud som...": Som høsttid, som folk deler byttet mellem sig.
Jeg er nødt til at trække vejret et øjeblik ved ordet "loot", fordi det lyder på en måde kriminelt, som piratkopiering eller tyveri, men det handler om følelsen her. Forestil dig, at du finder en skat sammen med andre, og at du må beholde den. Du kan nu betale din gæld, du kan gøre noget godt for din familie, du kan måske endelig forkæle dig selv med noget, f.eks. en ferie. Og du deler denne glæde med de andre, der har fundet skatten sammen med dig, og der er nok til alle.
Der er ingen misundelse, og alle er glade sammen.
Befrielse og fred
Derefter tages mørket endnu en gang op:
Først og fremmest handler det om frigørelse. Det nordlige Israel, i det mindste de tidligere nævnte stammer Zebulon og Naftali, var under assyrisk styre, og den befrielse, der blev bebudet her, blev også gennemført i Esajas 37.
Men vi kan også personligt lide under et åg og være under pres. Mere end den måske lidt banale konstatering, at man kan blive fri gennem Jesus, kan jeg ikke tilbyde inden for dagens rammer. Vejen dertil er altid en meget individuel og personlig vej. Men som jeg nævnte tidligere, er der andre brødre og søstre, du er ikke alene.
Og så handler det om fred. Jeg synes, det er lidt skræmmende, at den første del af fjerde vers, "All booming marching boots", er et udsagn, som næsten alle mennesker i alle tider forstår. Der er ingen grund til at forklare noget kulturelt her, denne udtalelse er fuldstændig tidløs.
Der er ingen vej uden om krigen. Der har altid været krig et eller andet sted i verden i de seneste årtier, men denne gang er det så tæt på.
Nogle kirkefolk har henvist til den såkaldte julevåbenhvile i 1914 under Første Verdenskrig som en model og spurgt, om det ikke også ville være muligt i Ukraine.
Jeg har Wikipedia-artiklen om dette
(https://de.wikipedia.org/wiki/Weihnachtsfrieden_(Første_verdens_krig))
meget spændende, jeg kan kun anbefale det. Denne julevåbenhvile fandt primært sted mellem tyske og britiske soldater i Belgisk Flandern og de tilstødende franske områder. På et tidspunkt fejrede soldaterne endda en fælles gudstjeneste, hvor salme 23 blev læst, først på engelsk og derefter på tysk.
Det var fantastisk, men det er lidt af en forherligelse i dag. Franskmændene og belgierne var næppe involveret, fordi krigen fandt sted på deres område, og de blev direkte berørt af de ødelæggelser, som de tyske besættere forårsagede. Så det var mere en historie uden de direkte berørte, som det nogle gange er tilfældet i dag i forbindelse med forskellige diskussioner om krigen i Ukraine.
Hvis man nu ser på de to vers i politisk sammenhæng, kan man se, at befrielse fra åget og ødelæggelse af våben på en måde hører sammen. Så fred i undertrykkelse kan ikke være løsningen. Fred og et liv i frihed skal høre sammen. Udtrykket "frihed" er ofte blevet fortolket på en mærkelig måde af politikere, men du forstår nok, hvad jeg mener, tror jeg.
Barnet
Lad os komme til sagens kerne:
Det er virkelig julet nu.
Personligt irriterer det mig dog, når folk taler om Kristusbarnet, som skal bringe gaverne. Julemanden befinder sig helt klart i tandfeens univers, men Kristusbarnet, der alt efter kultur forestilles som en krøllet engel, der bringer gaverne, kan virkelig forvrænge synet på den virkelige Jesus Kristus, der kom til verden som et hjælpeløst barn og blev vores vidunderlige rådgiver, stærke Gud, evige Fader og fredsfyrste.
Lad os se nærmere på disse fire begreber.
- Vidunderlig rådgiver: Når du har brug for råd, når du er i vildrede, kan du henvende dig til ham. På en eller anden måde vil han hjælpe: Gennem ting, der bliver klare for dig, gennem en bibeltekst, gennem døre, der åbner eller lukker sig, nogle gange på en vidunderlig måde.
- En stærk Gud: Gennem Jesus Kristus er vi forbundet med den almægtige Gud. Gud er stærk, stærkere end vi kan forestille os. Intet er umuligt for ham.
- Evig far: Vores jordiske forældre eller andre omsorgspersoner forlader os på et tidspunkt eller kan i det mindste ikke længere hjælpe os på et tidspunkt. Gennem Jesus Kristus forbliver Gud vores Fader, for alle personligt, uanset hvor gammel man bliver, og uanset hvor vores vej fører os hen.
- Fredsfyrsten: At leve i fred med Gud, med sig selv og med sin næste er et vigtigt grundlag for et tilfredsstillende liv. Og denne fred er det, som Jesus lovede os.
Og så er der snakken om en endeløs regering i fred, lov og retfærdighed.
Det er naturligvis ikke et teokrati, hvor nogle få mennesker i mærkelige gevandter og hovedbeklædninger bestemmer, hvad der skal ske.
Guds rige her på jorden begynder i os personligt. Hvis vi slutter os til Jesus Kristus og giver vores liv til ham, kan hans fred vokse og sprede sig i os. Dette omfatter også hans retfærdighed og hans barmhjertighed.
Måske virker denne sætning for kitschet til jul, især når du tænker på dine egne fejltagelser. Her var jeg ubehagelig, der sårede jeg nogen med min måde at være på, andre steder har jeg måske ikke løst en strid, men snarere givet næring til den.
Jeg tror, at vi alle oplever dette nogle gange, men det er ikke desto mindre sandt, at Jesu Kristi fredsrige begynder i os personligt.
Og i den sidste sætning i vores tekst forekommer ordet "bæredygtig" virkelig, i hvert fald i oversættelsen "New Life". Det er et ord, der synes at blive kastet rundt ved enhver lejlighed i disse dage, og det med rette, fordi vi tidligere har haft en tendens til at ignorere bæredygtighed på mange områder.
Jeg læste verset igen:
Dette er naturligvis et glimt af evigheden, men som sagt begynder det også her hos os personligt.
Og jeg tror, at Gud har en varig interesse i dig personligt, og han har et varigt engagement i dig og i, at du skal opleve hans fred.
Resumé
Jeg vil slutte af med at nævne de enkelte punkter kort endnu en gang:
- Håb i mørket: Jesus Kristus, lyset, viser dig vejen, og du kan se, at du ikke er alene.
- Deling af Guds glæde
- Der er fred med Gud, fred med sig selv og fred med den næste, og det starter personligt i os selv.
- Håbets barn, Jesus Kristus, er for os som en vidunderlig rådgiver, en stærk Gud, en evig Fader og fredsfyrste. Og Gud har en varig interesse i dig og mig personligt, så vi kan opleve og videregive hans fred.