Introduktion
Julen, adventstiden, er nu begyndt, og det tema, der fangede min opmærksomhed i sidste uge, da jeg læste i Bibelen, passer måske ikke helt ind i denne tid.
Eller måske er det det.
I juletiden mødes vi mere og mere med forskellige slægtninge, og nogle gange er det ikke uden spænding. Og måske kan en refleksion over dagens bibeltekst være med til at gøre tingene lidt mindre anspændte i nogle situationer. Måske har du ingen problemer i denne henseende.
Bibelteksten er Matthæus 23, hvor Jesus kritiserer farisæerne massivt, de såkaldte ve-råb. Faktisk handler teksten om giftig adfærd, og det vil jeg gerne reflektere over sammen med dig.
Jeg ville gerne have læst en definition af giftig adfærd op i begyndelsen, men der findes ingen Wikipedia-artikel om det.
Du kender vist ordet "giftig". Det betyder "giftig" eller "skadelig" og stammer sandsynligvis fra oldgræsk. "tò tóxon" betyder noget i retning af "buen", som de græske krigere brugte som våben. "Toxikòn phármakon" var dengang den gift, som krigerne dyppede pilespidserne i.
Og det kan være et ret slående billede, for giftig adfærd kan ramme dig som en giftig pil.
Men det største problem med giftig adfærd er, at den som regel ses hos den anden person. Jeg vil gerne gennemgå disse klageskrig med jer i dag, fordi Jesus går i detaljer med farisæernes giftige adfærd.
Begrebet "adfærd" skal forstås lidt bredere; man kunne her bruge det nye tyske ord "mindset", dvs. den grundlæggende måde at tænke og handle på i ens liv. Måske passer udtrykket "mentalitet" også.
Hvad du skal gøre
Jeg begynder med Matthæus 23:1-4; NL
Jeg synes, at det er en ret åbenlys udtalelse: "Hold dig til det, de siger, men følg ikke efter dem."
Måske kommer ordsproget "prædiker vand, drikker vin" også i tankerne her.
Det er ikke ualmindeligt, at vi dømmer andre hårdere, end vi dømmer vores egen adfærd. Vi finder en lignende udtalelse i Matthæus 7:3; NL
Det vanskelige er, at man normalt tror, at man ikke har en bjælke i øjet, fordi man ikke kan se den.
Det, der hjælper med at ændre denne giftige adfærd, er at indse, at vi kun ved lidt. I 1 Korinther 13,9 står der så smukt i Luther-oversættelsen: "Brugerviden er stykvis.
Vi ved kun lidt, og bjælken i øjet symboliserer det meget, vi ikke ved.
Nu finder vi mere giftig adfærd her: "gør ikke det mindste for at lette jeres byrder". Det forekommer mig at være en meget fortolkende oversættelse, for i andre oversættelser står der, at de ikke engang tænker på at røre disse byrder med en finger.
Men den giftige adfærd er tydelig. Den anden har brug for pres, absolut!
Måske et eksempel fra politik: Jeg ved ikke, om du har fulgt med i denne diskussion om borgernes indkomst. CDU lagde allerede fra starten stor vægt på muligheden for sanktioner. Regeringen ønskede en tillidsperiode på seks måneder, hvilket nu er blevet omstødt. Jeg kan ikke bedømme selve afgørelsen, men jeg finder det bemærkelsesværdigt, at nogle parlamentsmedlemmer principielt har mistillid til socialhjælpsmodtagere, men at de for sig selv kræver ganske pæne faste beløb ud over deres løn, som til dels ikke skal dokumenteres. Der er et engangsbeløb på 12.000 euro til kontorudstyr, og der er også et månedligt engangsbeløb på 4,5 tusind euro, som parlamentsmedlemmerne har lov til at bruge uden dokumentation. Der er andre godtgørelser, hvoraf nogle kræver beviser, men jeg synes, at disse beløb er ret grove og kræver sanktioner, overvågning og pres.
Jeg anbefaler derfor stor forsigtighed, når folk kræver pres af andre.
Jeg har bemærket en anden giftig adfærd i denne passage. Jesus siger: "Hold jer til det, de siger".
Vi har ofte en tendens til ikke at lytte til folk, der opfører sig som røvhuller, selv om de måske siger det rigtige på nogle punkter.
Jeg mener, at selv med udtalelser fra sådanne mennesker skal man nærme sig dem med holdningen: "Prøv alting og behold det gode."
Det er selvfølgelig meget svært, og det har man ikke lyst til at gøre, men det er et tegn på modenhed, hvis man vurderer udsagn rationelt.
Et spørgsmål om status
Lad os gå videre til det næste afsnit (v.5-12):
Ros og anerkendelse som drivkraft for enhver adfærd er helt sikkert giftig.
Det er i orden at få anerkendelse og klapsalver, men hvis det er det centrale motiv for at handle, så bliver det dårligt. Derefter underordner du vigtigere ting under den. Måske begynder du at fortælle folk, hvad de gerne vil høre, for at blive ved med at få klapsalver, måske begynder du at intrigere for at blive ved med at være i forgrunden foran andre.
Jeg tror, at det rationelt set er klart for alle, at en sådan adfærd er usund.
Men lad os tænke lidt mere bredt. Det starter med:
"Alt, hvad de gør, gør de kun udadtil."
Sætningen "Hvad vil folk tænke!" kom mig i hu. Det går ud over klapsalver og anerkendelse.
Hvor meget plads giver du i dit liv til denne sætning: "Hvad vil folk tænke!"? På hvilket tidspunkt bliver det giftigt?
Jeg har ofte hørt, at der blandt medlemmer af frikirker er en frygt for at blive forvekslet med en sekt. Derfor er det meget vigtigt at være involveret i alle økumeniske aktiviteter. "Hvad skal folk tænke!"
Så du kan naturligvis deltage i økumeniske aktiviteter, hvis du synes, at de er meningsfulde.
Hvordan er det f.eks. at tage stilling til nogle sociale spørgsmål? For eksempel abort? Selvfølgelig er det vigtigt, at der er hjælp at hente, der er særlige tilfælde, hvor moderens liv er i fare osv. men mennesker er mennesker fra starten. Abort er forkert. "Men hvad skal folk tænke!"
Selvfølgelig handler det ikke om at nedgøre folk, tonen gør musikken, venlig i sproget, autoritativ i substansen, men spørgsmålet er stadig: "Hvad skal folk tænke!" Hvornår bliver det giftigt?
Lad os gå tilbage til anerkendelsen. Du må ikke kalde nogen for din mester, din far eller din lærer. Det er naturligvis en noget mærkelig tekst. Hvis jeg var lærling, ville jeg naturligvis kalde min mester min mester, og jeg kalder også min far far, og jeg havde også at gøre med folk i min skoletid, som jeg stadig ville kalde lærere i dag.
Jeg ved ikke, hvem der oversætter denne tekst ned til sidste ord. Jeg kendte engang en Jehovas Vidne, som blev kaldt ved sit fornavn af sin lille søn. Jeg spurgte ham dog aldrig, om det havde noget at gøre med dette bibelsted, jeg antog det bare.
Mine børn kalder mig også far, hvilket jeg nu ikke synes er så slemt.
Jeg tror, det handler om brugen af disse udtryk i forbindelse med dominans og overlegenhed, som farisæerne forstod og levede det. I V.11 står der, at den største af dem skal tjene de andre.
Jesus introducerer perspektivet her: Hvad gavner den anden? At tjene betyder i sidste ende at gøre det, der er til gavn for den anden.
Og uden dette perspektiv på, hvad der gavner den anden, bliver dominans og overlegenhed giftige. I nogle tilfælde er det svært at blive enige om, hvad der gavner den anden, og det gør det naturligvis vanskeligt.
Den anden udtalelse
Lad os gå videre til de næste vers (v. 13-15):
Som du tydeligt kan se her, kunne Jesus Kristus også være vred. Han stod over for folk og var vidne til, hvad deres opførsel forårsagede.
Jeg vil se lidt mere følelsesløst på det, fordi jeg ikke har nogen direkte foran mig nu.
Evangeliet var allerede i begyndelsen en plage. Du behøver ikke at gøre alting rigtigt, du kan bringe din skyld til Gud, og du kan acceptere over for dig selv, at du er skyldig og blive fri gennem Jesus Kristus.
Dette er naturligvis en plage for folk, der ønsker at bestemme præcis, hvad man skal og ikke skal gøre.
Det gælder også mere generelt: Når folk, der overholder mange regler, bliver vrede på dem, der lever mere frit med få regler, er det giftig adfærd.
Misforstå mig ikke, jeg mener, at regler grundlæggende er gode. Men du skal holde dig til de regler, som du selv finder fornuftige og nyttige.
Hvis du kun holder dig til det, fordi andre holder sig til det, så kommer du hurtigt ind på dette spor: Hvis jeg holder mig til det, så skal den anden også holde sig til det! Så opstår der en vis misundelse på regler, og det er helt sikkert giftigt.
Desuden handler teksten også om, hvem der bestemmer, hvad sandheden er. Og det handler også om, at andre nødvendigvis skal acceptere denne sandhed uden forbehold.
Jeg er overbevist om, at vi som kristne har én sandhed, nemlig evangeliet, som er rimeligt godt opsummeret i apostlenes trosbekendelse. Personligt savner jeg stadig bibelens sandhed i den, men ellers mener jeg, at det er den sandhed, som alle kristne kan og bør være enige om.
Alt det andet: Hvordan kan vi omsætte den i praksis, hvilke regler finder vi gode i vores hverdag, hvordan lever vi vores tro helt praktisk? Det er det, vi må kæmpe med, med vores begrænsede erkendelse og begrænsede viden. Vi er på vej med vores ufuldkommenheder, vi fejler ofte, vi misforstår Bibelen nogle gange, men vi stoler på Jesus Kristus.
Når vi bliver arrogante og tror, at vi altid ved præcis alting, bliver det også giftigt.
En forkert holdning fører til forkert undervisning
Lad os gå videre til det næste afsnit (v.16-22):
Jeg vil ikke gå i detaljer her, men en grundregel er klar:
Hvis du tror, at du har sandheden, vil du i sidste ende sige dumme ting.
Det burde være nok for dette afsnit.
Hvad er vigtigt?
V. 23.24
Det er et spændende spørgsmål: Hvad er vigtigt, og hvad er ikke vigtigt?
Farisæerne bragte for eksempel en tiendedel af et krydderi som persille til deres måltid til templet, når de tog et krydderi som persille til deres måltid. Det var en stor udgift, og hvem havde gavn af at bringe et par krummer persille ind i templet.
Retfærdighed, barmhjertighed og tro, det er det, der tæller. Hvis man udelader det, bliver al adfærd faktisk giftig. Det er naturligvis fint med tiendebetaling, men denne snæversynethed uden den rette indstilling er under alle omstændigheder giftig.
Indvendigt og udvendigt
V. 25-28
Problemet her er helt klart den manglende selvrefleksion. Jeg er god, og det er der ikke noget problem med, det var det, de troede om sig selv. Men Jesus ser dybere og afslører virkeligheden her.
Du skal være villig til at reflektere over din egen holdning og adfærd, bringe dine fejltagelser frem til Gud og være klar til forandring, ellers har du endnu en kilde til giftig adfærd i dit liv.
Nå, men jeg har aldrig...
Lad os gå videre til det sidste afsnit i dag (v. 29-31):
"Jamen, jeg ville aldrig have...", det er giftig tankegang. Det er på samme måde, når man dømmer folks opførsel hårdt i diktaturer. På afstand tror alle, at de er modstandskæmpere.
Lad os være bevidste om vores svaghed, vores sårbarhed og vores fristbarhed. Vi har brug for Jesus Kristus, med hvem vi kan klare vores hverdag, med hvem vi kan klare os igennem vanskelige situationer, og til hvem vi altid kan komme.
Resumé
Jeg vil slutte af med at nævne de enkelte punkter kort endnu en gang:
- De handler ikke i overensstemmelse med det, de lærer dig.
- Det er naturligvis forkert at forvente, at andre skal gøre mere end dem selv (splinterbar).
- Det er også giftigt at finde pres på andre grundlæggende godt.
- Men tjek stadig alt og behold det gode.
- Et spørgsmål om status
- Begejstring og anerkendelse må ikke være drivkraften for handling.
- "Hvad skal folk tænke!" Hvor meget bestemmer denne sætning os?
- Vi har brug for perspektivet om, hvad der gavner den anden.
- Den anden udtalelse
- Evangeliet er sandt, gør fri og er en plage for mange.
- Og når det gælder anvendelsen og gennemførelsen af evangeliet, går vi ydmygt med vores ufuldstændige viden, men stoler på Jesus Kristus.
- Det er ikke godt at overholde regler, fordi alle gør det, fordi alle gør det. Og misundelse på regler er giftig.
- Hvis du tror, at du har sandheden, vil du i sidste ende sige dumme ting.
- Hvad er vigtigt? Retfærdighed, barmhjertighed og tro, det er det, der betyder noget. Hvis det mangler, bliver det giftigt, især smålig adfærd.
- Indvendigt og udvendigt: Det er ikke vigtigt, hvordan vi ser ud udenpå, vi skal altid reflektere over os selv, komme til Jesus, så vores indre bliver rent.
- "Nå, men jeg ville aldrig have..." er ret arrogant og også giftigt. Lad os være bevidste om vores svaghed, og lad os gå til Jesus Kristus igen og igen.