Ve, ve, ve: Giftig adfærd

Hvor meget har du og jeg til fælles med farisæerne? Behøver det at være sådan her?

Gudstjeneste ,, , Evangelisk Frikirke menighed Leichlingen

automatisk oversat

Introduktion

Julen, adventstiden, er nu begyndt, og det tema, der fangede min opmærksomhed i sidste uge, da jeg læste i Bibelen, passer måske ikke helt ind i denne tid.

Eller måske er det det.

I juletiden mødes vi mere og mere med forskellige slægtninge, og nogle gange er det ikke uden spænding. Og måske kan en refleksion over dagens bibeltekst være med til at gøre tingene lidt mindre anspændte i nogle situationer. Måske har du ingen problemer i denne henseende.

Bibelteksten er Matthæus 23, hvor Jesus kritiserer farisæerne massivt, de såkaldte ve-råb. Faktisk handler teksten om giftig adfærd, og det vil jeg gerne reflektere over sammen med dig.

Jeg ville gerne have læst en definition af giftig adfærd op i begyndelsen, men der findes ingen Wikipedia-artikel om det.

Du kender vist ordet "giftig". Det betyder "giftig" eller "skadelig" og stammer sandsynligvis fra oldgræsk. "tò tóxon" betyder noget i retning af "buen", som de græske krigere brugte som våben. "Toxikòn phármakon" var dengang den gift, som krigerne dyppede pilespidserne i.

Og det kan være et ret slående billede, for giftig adfærd kan ramme dig som en giftig pil.

Men det største problem med giftig adfærd er, at den som regel ses hos den anden person. Jeg vil gerne gennemgå disse klageskrig med jer i dag, fordi Jesus går i detaljer med farisæernes giftige adfærd.

Begrebet "adfærd" skal forstås lidt bredere; man kunne her bruge det nye tyske ord "mindset", dvs. den grundlæggende måde at tænke og handle på i ens liv. Måske passer udtrykket "mentalitet" også.

Hvad du skal gøre

Jeg begynder med Matthæus 23:1-4; NL

1 Da sagde Jesus til Skarerne og til sine Disciple: 2 "De skriftkloge og Farisæerne sidde i Moses' Stol som Skriftens Udlæggere. 3 Derfor, hold, hvad de sige eder, men følg ikke deres Eksempel. For de handler ikke i overensstemmelse med det, de lærer jer. 4 De kvæler dig med uopfyldelige religiøse krav og gør ikke det mindste for at lette din byrde.

Jeg synes, at det er en ret åbenlys udtalelse: "Hold dig til det, de siger, men følg ikke efter dem."

Måske kommer ordsproget "prædiker vand, drikker vin" også i tankerne her.

Det er ikke ualmindeligt, at vi dømmer andre hårdere, end vi dømmer vores egen adfærd. Vi finder en lignende udtalelse i Matthæus 7:3; NL

Hvorfor er du ked af en splinter i din nabos øje, når du selv har en bjælke i dit øje?

Det vanskelige er, at man normalt tror, at man ikke har en bjælke i øjet, fordi man ikke kan se den.

Det, der hjælper med at ændre denne giftige adfærd, er at indse, at vi kun ved lidt. I 1 Korinther 13,9 står der så smukt i Luther-oversættelsen: "Brugerviden er stykvis.

Vi ved kun lidt, og bjælken i øjet symboliserer det meget, vi ikke ved.

Nu finder vi mere giftig adfærd her: "gør ikke det mindste for at lette jeres byrder". Det forekommer mig at være en meget fortolkende oversættelse, for i andre oversættelser står der, at de ikke engang tænker på at røre disse byrder med en finger.

Men den giftige adfærd er tydelig. Den anden har brug for pres, absolut!

Måske et eksempel fra politik: Jeg ved ikke, om du har fulgt med i denne diskussion om borgernes indkomst. CDU lagde allerede fra starten stor vægt på muligheden for sanktioner. Regeringen ønskede en tillidsperiode på seks måneder, hvilket nu er blevet omstødt. Jeg kan ikke bedømme selve afgørelsen, men jeg finder det bemærkelsesværdigt, at nogle parlamentsmedlemmer principielt har mistillid til socialhjælpsmodtagere, men at de for sig selv kræver ganske pæne faste beløb ud over deres løn, som til dels ikke skal dokumenteres. Der er et engangsbeløb på 12.000 euro til kontorudstyr, og der er også et månedligt engangsbeløb på 4,5 tusind euro, som parlamentsmedlemmerne har lov til at bruge uden dokumentation. Der er andre godtgørelser, hvoraf nogle kræver beviser, men jeg synes, at disse beløb er ret grove og kræver sanktioner, overvågning og pres.

Jeg anbefaler derfor stor forsigtighed, når folk kræver pres af andre.

Jeg har bemærket en anden giftig adfærd i denne passage. Jesus siger: "Hold jer til det, de siger".

Vi har ofte en tendens til ikke at lytte til folk, der opfører sig som røvhuller, selv om de måske siger det rigtige på nogle punkter.

Jeg mener, at selv med udtalelser fra sådanne mennesker skal man nærme sig dem med holdningen: "Prøv alting og behold det gode."

Det er selvfølgelig meget svært, og det har man ikke lyst til at gøre, men det er et tegn på modenhed, hvis man vurderer udsagn rationelt.

Et spørgsmål om status

Lad os gå videre til det næste afsnit (v.5-12):

5 Alt, hvad de gør, gør de kun udadtil. De bærer ekstra store bønnebånd på armene, og de har ekstra lange frynser på deres klæder. 6 Og hvor de dog gerne sidder forrest ved Bordet, på Ærespladsen ved Gæstebud og på de bedste Pladser i Synagogen! 7 De nyder den opmærksomhed, de får på gaden. De kan især godt lide at blive kaldt "rabbiner". 8 Lad aldrig nogen kalde dig "rabbiner". I har kun én mester, og I er alle ligeværdige som brødre og søstre. 9 Og I skulle ikke kalde nogen Fader her på Jorden; thi kun Gud i Himmelen er eders åndelige Fader. 10 Og ingen skal kalde eder Lærer; thi der er kun een Lærer, og det er Kristus. 11 Den største af jer skal tjene de andre. 12 Men de, som sætter sig selv over andre, skal ydmyges, og de ydmyge skal ophøjes.

Ros og anerkendelse som drivkraft for enhver adfærd er helt sikkert giftig.

Det er i orden at få anerkendelse og klapsalver, men hvis det er det centrale motiv for at handle, så bliver det dårligt. Derefter underordner du vigtigere ting under den. Måske begynder du at fortælle folk, hvad de gerne vil høre, for at blive ved med at få klapsalver, måske begynder du at intrigere for at blive ved med at være i forgrunden foran andre.

Jeg tror, at det rationelt set er klart for alle, at en sådan adfærd er usund.

Men lad os tænke lidt mere bredt. Det starter med:

"Alt, hvad de gør, gør de kun udadtil."

Sætningen "Hvad vil folk tænke!" kom mig i hu. Det går ud over klapsalver og anerkendelse.

Hvor meget plads giver du i dit liv til denne sætning: "Hvad vil folk tænke!"? På hvilket tidspunkt bliver det giftigt?

Jeg har ofte hørt, at der blandt medlemmer af frikirker er en frygt for at blive forvekslet med en sekt. Derfor er det meget vigtigt at være involveret i alle økumeniske aktiviteter. "Hvad skal folk tænke!"

Så du kan naturligvis deltage i økumeniske aktiviteter, hvis du synes, at de er meningsfulde.

Hvordan er det f.eks. at tage stilling til nogle sociale spørgsmål? For eksempel abort? Selvfølgelig er det vigtigt, at der er hjælp at hente, der er særlige tilfælde, hvor moderens liv er i fare osv. men mennesker er mennesker fra starten. Abort er forkert. "Men hvad skal folk tænke!"

Selvfølgelig handler det ikke om at nedgøre folk, tonen gør musikken, venlig i sproget, autoritativ i substansen, men spørgsmålet er stadig: "Hvad skal folk tænke!" Hvornår bliver det giftigt?


Lad os gå tilbage til anerkendelsen. Du må ikke kalde nogen for din mester, din far eller din lærer. Det er naturligvis en noget mærkelig tekst. Hvis jeg var lærling, ville jeg naturligvis kalde min mester min mester, og jeg kalder også min far far, og jeg havde også at gøre med folk i min skoletid, som jeg stadig ville kalde lærere i dag.

Jeg ved ikke, hvem der oversætter denne tekst ned til sidste ord. Jeg kendte engang en Jehovas Vidne, som blev kaldt ved sit fornavn af sin lille søn. Jeg spurgte ham dog aldrig, om det havde noget at gøre med dette bibelsted, jeg antog det bare.

Mine børn kalder mig også far, hvilket jeg nu ikke synes er så slemt.

Jeg tror, det handler om brugen af disse udtryk i forbindelse med dominans og overlegenhed, som farisæerne forstod og levede det. I V.11 står der, at den største af dem skal tjene de andre.

Jesus introducerer perspektivet her: Hvad gavner den anden? At tjene betyder i sidste ende at gøre det, der er til gavn for den anden.

Og uden dette perspektiv på, hvad der gavner den anden, bliver dominans og overlegenhed giftige. I nogle tilfælde er det svært at blive enige om, hvad der gavner den anden, og det gør det naturligvis vanskeligt.

Den anden udtalelse

Lad os gå videre til de næste vers (v. 13-15):

13-14 I skriftkloge og farisæere skal lide meget. I hyklerne! For hvis I ikke lukker andre ind i himmeriges rige, vil I heller ikke blive lukket ind. 15 Ja, der skal ske eder Skriftkloge og Farisæere noget ondt. I rejser over land og hav for at omvende et menneske, og så gør I ham til en søn af helvede, der er dobbelt så slem som I selv.

Som du tydeligt kan se her, kunne Jesus Kristus også være vred. Han stod over for folk og var vidne til, hvad deres opførsel forårsagede.

Jeg vil se lidt mere følelsesløst på det, fordi jeg ikke har nogen direkte foran mig nu.

Evangeliet var allerede i begyndelsen en plage. Du behøver ikke at gøre alting rigtigt, du kan bringe din skyld til Gud, og du kan acceptere over for dig selv, at du er skyldig og blive fri gennem Jesus Kristus.

Dette er naturligvis en plage for folk, der ønsker at bestemme præcis, hvad man skal og ikke skal gøre.

Det gælder også mere generelt: Når folk, der overholder mange regler, bliver vrede på dem, der lever mere frit med få regler, er det giftig adfærd.

Misforstå mig ikke, jeg mener, at regler grundlæggende er gode. Men du skal holde dig til de regler, som du selv finder fornuftige og nyttige.

Hvis du kun holder dig til det, fordi andre holder sig til det, så kommer du hurtigt ind på dette spor: Hvis jeg holder mig til det, så skal den anden også holde sig til det! Så opstår der en vis misundelse på regler, og det er helt sikkert giftigt.

Desuden handler teksten også om, hvem der bestemmer, hvad sandheden er. Og det handler også om, at andre nødvendigvis skal acceptere denne sandhed uden forbehold.

Jeg er overbevist om, at vi som kristne har én sandhed, nemlig evangeliet, som er rimeligt godt opsummeret i apostlenes trosbekendelse. Personligt savner jeg stadig bibelens sandhed i den, men ellers mener jeg, at det er den sandhed, som alle kristne kan og bør være enige om.

Alt det andet: Hvordan kan vi omsætte den i praksis, hvilke regler finder vi gode i vores hverdag, hvordan lever vi vores tro helt praktisk? Det er det, vi må kæmpe med, med vores begrænsede erkendelse og begrænsede viden. Vi er på vej med vores ufuldkommenheder, vi fejler ofte, vi misforstår Bibelen nogle gange, men vi stoler på Jesus Kristus.

Når vi bliver arrogante og tror, at vi altid ved præcis alting, bliver det også giftigt.

En forkert holdning fører til forkert undervisning

Lad os gå videre til det næste afsnit (v.16-22):

16 I blinde ledere! Der vil ske dårlige ting med dig! Du hævder, at det ikke har nogen betydning at sværge "ved Guds tempel" - en sådan ed kan brydes stille og roligt. Og i samme åndedrag hævder du, at hvis du sværger "ved guldet i templet", så skal du holde det. 17 I stædige tåber! Hvad er vigtigst, guldet eller templet, hvorved guldet bliver helligt? 18 I siger, at en ed ved Alteret kan brydes, men en ed ved Offergaverne på Alteret er bindende! 19 Du er blind! Hvad er vigtigst, offeret på alteret eller alteret, som gør offeret helligt? 20 Hvis du sværger ved Alteret, så sværger du ved Alteret og alt, hvad der er på det. 21 Og hvis I sværger ved Templet, så sværger I ved Templet og ved Gud, som bor i Templet. 22 Og hvis I sværger ved Himmelen, sværger I ved Guds Trone og ved Gud selv, som sidder på denne Trone.

Jeg vil ikke gå i detaljer her, men en grundregel er klar:

Hvis du tror, at du har sandheden, vil du i sidste ende sige dumme ting.

Det burde være nok for dette afsnit.

Hvad er vigtigt?

V. 23.24

23 Der skal ske jer skriftkloge og Farisæere noget ondt. I hyklerne! I er omhyggelige med at give tiende selv den mindste del af jeres indkomst, men I er ligeglade med de virkelig vigtige ting i loven, såsom retfærdighed, barmhjertighed og tro. Du bør give tiende, men du må ikke forsømme de meget vigtigere ting, der er nævnt ovenfor. 24 I blinde ledere! Du siver dit vand for at undgå at sluge en myg ved et uheld, og så sluger du en kamel!

Det er et spændende spørgsmål: Hvad er vigtigt, og hvad er ikke vigtigt?

Farisæerne bragte for eksempel en tiendedel af et krydderi som persille til deres måltid til templet, når de tog et krydderi som persille til deres måltid. Det var en stor udgift, og hvem havde gavn af at bringe et par krummer persille ind i templet.

Retfærdighed, barmhjertighed og tro, det er det, der tæller. Hvis man udelader det, bliver al adfærd faktisk giftig. Det er naturligvis fint med tiendebetaling, men denne snæversynethed uden den rette indstilling er under alle omstændigheder giftig.

Indvendigt og udvendigt

V. 25-28

25 Der skal ske jer skriftkloge og Farisæere noget ondt. I hyklerne! Du sørger omhyggeligt for, at dine kopper og tallerkener er rene udvendigt, men indvendigt er du rådden til inderst inde - fuld af ond vilje og umådeholdent! 26 I blinde farisæere! Vask først koppens inderside, så bliver ydersiden ren af sig selv. 27 I skriftkloge og Farisæere skal få det dårligt. I hyklerne! I er som hvidkalkede grave - med et rent og pænt ydre, men indeni fulde af knogler og snavs. 28 I giver eder selv det Skin af retfærdige Mennesker, men eders Hjerter ere fulde af Hykleri og foragt for Loven.

Problemet her er helt klart den manglende selvrefleksion. Jeg er god, og det er der ikke noget problem med, det var det, de troede om sig selv. Men Jesus ser dybere og afslører virkeligheden her.

Du skal være villig til at reflektere over din egen holdning og adfærd, bringe dine fejltagelser frem til Gud og være klar til forandring, ellers har du endnu en kilde til giftig adfærd i dit liv.

Nå, men jeg har aldrig...

Lad os gå videre til det sidste afsnit i dag (v. 29-31):

29 Der skal ske jer skriftkloge og Farisæere noget ondt. I hyklerne! I bygger grave for de profeter, der blev myrdet af jeres forfædre, og I udsmykker gravene for de gudfrygtige og retfærdige mennesker, der blev dræbt af jeres forfædre. 30 Og så siger I skamløst: "Vi ville aldrig have deltaget, da de myrdede profeterne. 31 Således bekræfter I selv, at I er Profetens Morderes Efterkommere.

"Jamen, jeg ville aldrig have...", det er giftig tankegang. Det er på samme måde, når man dømmer folks opførsel hårdt i diktaturer. På afstand tror alle, at de er modstandskæmpere.

Lad os være bevidste om vores svaghed, vores sårbarhed og vores fristbarhed. Vi har brug for Jesus Kristus, med hvem vi kan klare vores hverdag, med hvem vi kan klare os igennem vanskelige situationer, og til hvem vi altid kan komme.

Resumé

Jeg vil slutte af med at nævne de enkelte punkter kort endnu en gang: